Når hverken skraldefisk eller speciale skriver sig selv




At skrive er at tænke og at skrive er at komme videre. Så skriv lidt hver dag! Sådan afsluttede min specialevejleder vores sidste specialeseminar. Min udfordring er så pt., at få skrevet mere på specialet end på bloggen... Døm selv hvordan det går.

Med udsigt til Helsingborg og Scanlines færger i 20 minutters drift fandt jeg efter over et års søgen skraldefisken her. Den har længe stået på listen over ting, som jeg vil selvsyn gerne ville se og dele billeder af med jer på bloggen.

Meget apropos gårsdagens indlæg om glas og plastik på stranden, er fisken lavet af plastik fra Helsingørs kyster. Fisken har bopæl mellem Helsingør st. og Kulturværftet og tager helt sikkert imod flere gæster. Så den kunne være et fint udflugtsmål her i vinterferien.



Gode skår eller et skår i glæden?

Turkis glas har fascineret mig siden jeg var helt lille, og i min morfars have så store turkis glasstykker på størrelse med brosten. Stykkerne var restglas fra Korsør Glasværk, hvor min mormor i sin tid arbejdede som sygeplejerske. Jeg burde få taget billeder af stykkerne, så I kan se dem!

I en glasflaske er jeg derfor for nyligt begyndt at samle turkis glasskår, som jeg finder rundt omkring på de danske strande. Bl.a. i Korsør ved min Morfar. Siden jeg var helt lille har jeg samlet glasskår, forskellen er bare, at de turkis nu bliver gemt. 

Stor er lykken, når jeg finder et turkis skår til min samling. Så fine er de, glasskårene. De indbyder nærmest til at blive samlet på, når de putter sig så farverige i sandet mellem hvide, grå og sorte sten. 

Først for nyligt kom jeg over min fascination af glasskårene og tænkte videre over, at det da egentlig også er trist, at glasskårene findes på de danske strande i et sådan omfang, at enhver kan starte sin egen samling. Som min. Der er immervæk nogle flasker som gennem årene skal være hældt i havene, før at der på hver en dansk strand kan findes slebne skår i store mængder.

Hos National Geograpich skriver de om, hvordan glasstykkerne år for år bliver slået så små i havene, at de snart ikke er værd for samlere at samle på mere. Samtidig hældes der ikke længere glas i havene men plastik, hvorfor der ikke kommer nye store skår til men store mængder plastik.

Jeg har en tom flaske mere. Den kunne jeg dedikere til en samling turkis plastik. Men hvor ville jeg foretrække, at vi stoppede ved glasstykkerne, fik dem fjernet fra strandene og undlod plastikken i havet!

Hvad en oprydning frembringer

Kom den anden dag til et kigge på en større kasse på min reol. På trods af, at jeg i sin tid selv har sat den på min reol, som den endnu står i, var jeg ikke helt klar over dens indhold.

Kassen viste sig at være bugnende fuld af kartonpunge. De kan købes for 5,- eller 5 for 20,-. De kan købes separat eller sammen med flet fra salgssiden ved at sende en mail til genbrugblirguld(a)hotmail.com.

Gensyn: Københavnerskab og tallerkenrække

De af jer, som har læst med "herinde" længe (læs: i over 5 år!?) vil vide, at jeg helt tilbage i 2012 sprang på hovedet i en fyld container efter den fineste tallerkenrække og samme år scorede et stort københavnerskab til istandsættelse på et loppemarked.

Begge møbler er siden blevet sat godt og grundigt i stand med både hvid maling og tapet for skabets vedkommende. Begge møbler var med mig i Odense, da jeg boede der et års tid, og har siden været pakket ned i flere år.

Da jeg flyttede ind i min nye lejlighed, kom begge møbler frem for skjul og blev hængt op med det samme. Men først nu er jeg helt tilfreds med måden hvorpå, at de er fyldt op med farverige loppefund og foræringer. Bl.a. den orange lotuskande, som jeg befriede for en rusten tilværelse i sneen samt de gule svenske Erik Kold bøtter, som jeg i sin tid fik forærende af Lindas mor.

Genbrug fra yderst til inderst - IKEA Bertby skab til Lego

Genbrug fra yderst til inderst er, hvad mit nye fine skab er. Jeg har en møg ærgerlig tendens til at forelske mig i IKEA's produkter så snart, at de ikke er en del er sortimentet længere. Det er både sket med deres tidligere gallerihylder, hyldeknægte og nu deres Bertby skab i birkefiner med glaslåge. Vist oprindeligt beregnet til DVD'er og CD'er.

Heldigvis er både bloggen, Instagram og Den Blå Avis fantastiske steder at søge udgåede IKEA ting, og jeg ender derfor altid med at få fingrene i det udgåede IKEA møbler ad omveje alligevel. Bertby skabet er ingen undtagelse. Skabet fandt jeg i min lokale genbrug og glashylderne på Den Blå Avis.

Skabet er som billederne forhåbentlig viser til mine Lego ting og en Lotus skål eller to. Jeg elsker alle farverne og de uendelige muligheder for sammensætning af Lego, så et display-skab har stået på ønskelisten længe. 

For et par år siden var jeg heldig at finde 2 store Lego plader med ødelagte hjørner - en smidt ud i en container, en anden i en rodekasse i en genbrugsbutik. Pladerne har jeg skåret til, så de passer glashylderne. 1. plade er allerede lavet til et podie med Simpsons figurer. Nu mangler jeg bare at finde et par plader til.




Jule-fugle-flet og en hellig ibis


Så har I mig tilbage! Efter 1 år med fuldtidsarbejde og fuldtidsstudie oven i hinanden, som absolut ingen tid til bloggen har efterladt, er jeg nu næsten klar til at genoptage bloggeriet mere fast. 5 hverdage mere, så er der dømt juleferie, hvilket er startskuddet til en ny hverdag med deltidsarbejde, specialeskrivning og ja, forhåbentlig masser af bloggeri.

Gennem december har jeg været rigtig ærgerlig over, at jeg ikke har haft tid til at poste julerier her på bloggen. Tidligere år har jeg postet hele julekalendre med genbrugstema og billedserier af min gamle glaspynt. I år må I nøjes med billeder og links til vejledninger til fletning af julehjerter, hvilket jeg har gjort det lidt i i år.

Inspireret af Lars Holmsteds bogserie Jule-fugle-flet har jeg flettet en del fuglejulehjerter til mit eget juletræ. Herudover er det også blevet til fremstillingen af en flettet invasive fugleart, Hellig Ibis, til mit arbejde. Opskriften kan findes på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside på siden om invasive arter.