"Den rigtige" Wegner

Mellem bøger om det engelske landskab, fugleatlas og campinguides stod en orange bog. Ret anonym så den ud. Nederst på bogens ryg stod dog Wegner. Bogen fandt jeg hos min morfar, hvorfor jeg ikke med det samme flåede den ned fra hylden for at kigge nærmere på den. Var den mon om "den rigtige" Wegner?

Ja, det var det! På trods af den falmede ryg og de mange år på bagen - bogen er fra 1965, synes jeg forsiden yder respekt til Wegners også simple og tidsløse design. Bogen er fantastisk godt skrevet og gennemgår slavisk både Wegners virke samt alle hans genistreger. Bogen er fyldt med rigtig gode historier om, hvordan kongen måtte vente 2 år på en Wegnerstol, ligesom enkelte timers brainstorm Wegner og Kay Boysen imellem førte til både møbler og den klassiske teaktræsabe.

Så skulle du møde en orange ryg påtrykt Wegner på et loppemarked eller bibliotek, så tøv ikke med at erhverve dig bogen for altid eller til låns i en måned!

Mumi, Mumi, Mumi

En virkelig sød og hjælpsom læser forstår at gøre de gode Mumifund. Først fik jeg tilsendt de fineste gamle mumibøger fra et nedlagt bibliotek. I går fik jeg Mumispillet med posten. Jeg tænker et Mumiarrangement er ved at være på sin plads:

1. En kop velkomstdrink af mumikopper
2. Et spil mumi eller to
3. Et måltid mad af mumiskåle - spises med mumibestik
4. En fælles godnathistorie om Mumi og kometen eller Mumifars erindringsbog

Mulighederne er mange :-)

Borte med blæsten

Så lykkedes det mig igen at forsvinde fra bloggen i tilnærmelsesvis halvanden uge, uden at give livstegn. Tilgengæld er det i mellemtiden også lykkedes for mig, med min fars hjælp, at score to fine bundter troldehasselgrene, så både mit påskepynt og mine Daells Varehus fugle (de som ikke ligger et ukendt sted i en flyttekasse) kan komme op at hænge.

Intentionerne om en blog fyldt med kreative indlæg, loppehistorier, naturindslag og flere daglige opdateringer hæmmes for tiden af en flytning som er trukket godt og grundigt ud, et fuldtidsstudie og to ansættelser. At have muligheden for at købe sin drømmelejlighed, at have fundet sit drømmestudie og samtidig besidde spændende jobs er et privilegium. Nogle gange ville jeg bare ønske, at der var mere end 5 minutter her og der til at passe bloggen sideløbende. Et par sammenhængende timer ugentligt ville have været fantastisk.

Når det er sagt, vil jeg have det bedste ud af den tid jeg har til bloggen. Derfor lidt om de hasselgrene, som jeg har scoret. På grund af de seneste dages blæsevejr triller der i bedste western-stil tørre grene og andet haveaffald rundt på vejene i nabolaget. Et sted har man åbenbart beskåret en troldhassel, for grenene - store og små - er eftersigende ud over det hele. Min far og sødeste Monty valgte forleden at hjemtage nogle stykker, som nu er samlet og klar til ophæng.

Så er det bare om jeg kan finde pynten i flyttekasserne...

1 + 1 = ny samling på 2


I August 2013 postede jeg indlægget 'Lidt for nysgerrig'. Et indlæg som siden er blevet læst rigtig, rigtig mange gange. Indlægget handlede om den lille plastikrobot vist nedenfor, som jeg med en masse af jer læseres hjælp fik sporet tilbage til Irmas kaffe i 60'erne.

Til min store glæde fandt jeg i går på loppemarked i Farum et andet dyr fra serien. Så nu har robotten fået sig en... hund... tror jeg figuren ovenfor forestiller. Mens jeg gravede den frem fra en legetøjskasse udbrød en flink ældre herre ved min side, at en sådan figur kun kunne stamme fra Irmas kaffe i 60'erne, og at der fandtes mange flere.

Hermed endnu en verificering af plastikfigurernes oprindelse!

P.s. Skulle nogle af jer ligge inde med lignende figurer, er jeg meget, meget nysgerrig for at se billeder af dem! Bare skriv en kommentar nedenfor, eller send en mail til genbrugblirguld(a)hotmail.com

Hvor mange af disse er ikke smidt ud?

Midt i legetøjsafdelingen hos Spejderne i Farum lå pludselig de her - to rengjorte mælkekartoner med et par år på bagen. Hvor gamle de præcis er kan jeg ikke fastslå, da toppen påtrykt udløbsdato desværre er skåret af. Men de kommer i hvert fald fra Thisted Mejeri, ser det ud til.

Jeg fulgtes med Louise til Farum. Og jeg er ret sikker på, at jeg så Anna på afstand. Der var endnu flere mennesker end sædvanligt. Det føltes fuldstændig uudholdeligt at kigge på lopper i den trængsel. Omvendt kan man jo glæde sig over, at det nu er blevet så populært at genbruge ting og dermed forlænge deres levetid med mange år.

Grundet trængslen var jeg hurtigt ude af loppehallen igen. Jeg fandt dog en lille fin ting mere, som jeg tidligere har haft efterlyst på bloggen. Mere om den imorgen, når jeg har fået fotograferet den.

Så stod man der...


I lørdags var jeg ude på en længere rejse for at hente tapet og at få afleveret alle de punge, som jeg gennem den sidste måned har fået flettet af finske kaffeposer.

Jeg drog ekstra tidligt afsted for at mødes med en blogger, som jeg skulle købe noget tapet af. 2 timers rejse hjemmefra stod jeg der, og så var tapetet pludselig ikke til salg alligevel. Helt ærligt, så føler man sig sku' røvrendt, når man står 2 timer hjemmefra i kulde, i en uge har mailet frem og tilbage og har besøgt sin bank for at hæve pengene til købet!

Slukøret og uden tapet måtte jeg så spilde en times tid inden jeg heldigvis tidligere end planlagt kunne aflevere alle de flettede punge til en glad modtager. En positiv afslutning på en flere timers tidsspild.