Arabia Pomona loppefund

På loppemarkedet jeg skrev om i går, lykkedes det mig for anden år i træk at løbe først til køkkenafdelingen. Køkkenafdelingen er egentlig et gammelt loft, som har fået pladegulv. Trappen er lidt skjult, så jeg løber gerne bag et telt, så ingen ser jeg smutter derop og løber efter. Man har vel sine tricks!? ;o)

Denne finde lavede jeg også i år. Op af trappen og en hurtig gang løb gennem den lange gang med køkkenting. En orange bøtte røg med i farten og for enden af gangen skulle jeg til at vende, de disse lilla blommer lyste op.

Efter flere års jagt stod der pludselig en krukke fra Arabia foran mig. Og en af de fine kander stod ved siden af. Fuldstændig intakt uden brugsspor. Troede aldrig jeg skulle komme til at eje et sådan sæt pga. de snart urimeligt høje priser.

Men nu står de lige her, begge dele. Mine blev de for sølle 50 kroner i alt. 100% ren loppelykke, det kan jeg love jer! Det er sådanne fund der får mig til at stå tidligt op i weekenden og fortsætte min jagt på markederne rundt omkring :o)

14 kommentarer:

  1. jamen det var da et fint kup du fik der .. meget smukt sæt :)

    SvarSlet
  2. Hej Helene
    Hi, hi,-jeg ser dig løbe hemmelige bagveje ;) Og dejligt at du har fundet dig nogle fine skatte,-det er netop derfor vi så godt kan lide lopper, når man finder smukke sager man ikke kan få længere, til en rigtig kup-pris! Så er der absolut grund til at smile og nyde lykkefølelsen! :D

    Dejlig dag videre!

    Kh Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg løb virkelig også rundt bag store møbler og hen til "den skjulte trappe". Sjovt har det sikkert set ud - men det virker! :o)

      Slet
  3. Tillykke med fundet - jeg har også nogle krukker, som jeg værdsætter meget højt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuldt forståeligt! De er simpelthen SÅ fine.
      Har indtil i går måtte nøjes med billeder, men at stå med den virkelig vare i hånden har bestemt ikke skuffet :o) Tværtimod.

      Slet
  4. Supergodt køb du gjorde der :-) tillykke

    SvarSlet
  5. tillykke- lækkert sæt.. hvis du en dag finder et ekstra låg til den lille krukke så sig til.-) Jeg har en med bier på som vi har honning i- og der kunne et låg godt bruges .-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal holde øje - som jeg i øvrigt altid har gjort :o)
      Foreløbig skal jeg dog lige bruge et låg til min blomme-basse her ;o)

      Slet
    2. Og i øvrigt - bikrukken er to die for!!
      Jeg har altid været vild med Bamses (Kyllings bamse) honningkrukke. En krukke med bier er nok det tætteste jeg kommer :o)

      Slet
  6. Fedt køb - jeg er også vild med Arabia, men ikke priserne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis priserne har også afholdt mig fra køb.
      Men den studievenlige pris her, den var lige i øjet ;o)

      Slet
  7. Hvor var du bare heldig!

    Jeg elsker Pomona-serien og har selv en af de store krukker med kirsebær på, som du kan se her: http://kreauglen.blogspot.dk/2012/02/mordatter-tur-loppefund-og-smafolk.html, men jeg kunne godt tænke mig flere ;-)

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet