3. december - Gavepose af genbrugskarton

Nej, Tivoli er ikke sponsor her. Jeg har bare længe gået med et (rigtig) godt øje til deres grafiske linje. Så da jeg på bordet hos Louise fandt et katalog med de flotteste sider, slog jeg til og huggede det med hjem. Hos familien fandt jeg desuden et udsmidt eksemplar. Begge blev de foldet til gaveposer.

Materialerne til en gavepose kunne også være almindeligt karton eller en hel anden slags reklame/magasin. Herudover har jeg kun brugt klar tape, lidt lim, saks og lineal.

Fremgangsmåden er relativt simpel. Jeg har her brugt et stykke karton på 16x42 centimeter. I og med, at jeg ville lave min gavepose af Tivolis katalog, brugte jeg to stykker karton på 16x21 centimeter. Stykkerne har jeg med klar tape sat sammen som vist nedenfor. Kartonstykket nedenfor er set fra forsiden af. Tapen jeg samler med er sat på bagsiden:
På mit kartonstykke vist ovenfor har jeg gjort det, at jeg har lavet to folder på langs af hele stykket. Folderne har jeg lavet 2 centimeter fra kanten. Herudover har jeg foldet stykket midt på den lange side (der hvor min tape-samling er). Afslutningsvis har jeg lavet en fold 2 centimeter fra tape-samlingen på hver side af tape-samlingen. Den aflange firkant som danner sig midt på kartonstykke er posens bund. Alle folderne ses af nedenfor:
De eneste folder som er vist på både tegning og billede ovenfor og som ikke er forklaret, er de små skrå folder for enden af den firkant som skal danne gaveposens bund. De skal også laves.
Herefter er det faktisk "bare" at samle posen og tape den sammen. De to trekantede flapper der danner sig ved gaveposens bund foldes ind og limes fast på gaveposens bund. Når det er klaret, skal posen bare tørre lidt, hvorefter den er klar til brug :-)

Morgendagens julekalenderlåge kræver et stykke genbrugsporcelæn som "kan rumme" en juledekoration samt et stearinlys, ler, mos og det pynt man ønsker til en juledekoration.

4 kommentarer:

  1. Uh jeg skal i gang med at lave gave poser. Har også samlet tonsvis af papir og magasiner med smukke billeder. Så nu ved jeg hvad jeg skal bruge noget af alt mit guld til. Tak for ideen og for din total skønne julekalender. I love it. Knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Lina :-) Og god arbejdslyst. Det lyder til, at du skal have gang i den helt store produktion.

      Slet
  2. Svar
    1. Det var bestemt så lidt :-) Dejligt at ideen kunne bruges.

      Slet