6. december - Fra gardinring til grankrans

Så blev det endelig fredag igen! Mangler du et lille kreativt indslag til weekenden, er her mit bud på små julede ophæng. Projektet er nemt at gå fra og til, og man bestemmer jo selv, om man bare vil lave 1 enkelt eller en hel håndfuld :-)

Du skal bruge minimum 1 rund gardinring med et øsken foroven, rødt og grønt garn samt en hæklenål. Både gardinringe og garn kan ofte findes i diverse genbrugsbutikker til relativt få penge. Selv var jeg heldig at finde gardinringe til 1 krone stykket og små grønne garnnøgler til næsten samme pris:

Når du har materialerne, er der lige en detalje at tage stilling til. For at dække gardinringen helt til, kan man med fordel hækle med en lille størrelse nål. Selv har jeg brugt nål 2,5 til at hækle med det rigtig tykke bomuldsgarn. Dette gør samtidig, at hækleriet bliver lidt "nubret", hvilket får det til at ligne gran lidt mere, end hvis man valgte en større nål.

Ydermere er der den detalje, at man skal hækle rundt og rundt om gardinringen. Derfor er det en KÆMPE fordel, hvis det grønne garnnøgle er så lille eller tilpas løst til, at man kan puffe det ind gennem gardinringens midterhul.

Som det første hækles en kæde af luftmasker som kan nå en gang rundt om gardinringen. Det svarer cirka til, at kæden af luftmasker skal kunne nå rundt om en finger.

Kæden af luftmasker lukker jeg til en ring. Ringen drejer jeg ned, så den sidder i bunden af gardinringen. Ved at starte her, får jeg, når jeg har hæklet hele vejen rundt, mulighed for at lave samlingen, hvor jeg kan dække den med min røde sløjfe.

Nu begynder jeg at hækle fastmasker rundt og rundt. Jeg samler ikke hver omgang fastmasker, da det vil skabe en synlig samling:

Når jeg kommer halvvejs rundt, hæklet jeg uden om mit øsken, og fortsætter ned til hvor jeg startede i bunden. Herefter afslutter jeg med at lade en lang tråd sidde. Men den syer jeg de to grønne ender sammen. Så er grankransen færdig :-)

Så mangler bare sløjfen af rødt garn. Det er en smagssag hvordan man vil have den til at se ud. Min sløjfe er lavet ved at hækle en lang kæde af luftmasker. Da jeg nåede den ønskede længde, vendte jeg med en luftmaske og hæklede fastmasker "tilbage". Fordelen ved at lave en sådan sløjfe er som nævnt, at man kan binde den rundt om den grønne sammensyning.


Lågen i morgen tager udgangspunkt i mælke- eller juicekartoner med brun inderside, rødt garn og røde perler samt eventuelt lidt grønt karton.

6 kommentarer:

  1. Neeeeejjjj hvorfor har jeg ikke tænkt på det... øv alle de ringe jeg havde er blevet smidt ud :(
    Rigtig fed idé :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, at ringene er røget ud. Men de kan som nævnt (gen)erhverved for rimelig få penge i diverse genbrugsbutikker :-)

      Slet
  2. hehe, selv jeg har lyst til at forsøge mig med en ring, og jeg er absolut nybegynder ang. hækling (stadigvæk!).

    kh
    Simone

    SvarSlet
    Svar
    1. Er du klar på fastmasker, så er ringen ikke så svær igen :-) Det er "bare" rundt og rundt med fastmasker, og samlingen syer man bare sammen med nål og tråd.

      Slet
  3. Ej hvor er den sød. Man kan sikkert også dekorere den med lidt andet julet. Super idé. Det er altså en god genbrugs julekalender du har har gang i.
    Knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan nemlig dekorere den på rigtig mange måder - måske der dukker et bud mere op senere på måneden!? :-)

      Slet