Om bloggen

Fotograf: Bente Jæger / cameraworks.dk
Hej og velkommen til mit lille farverige hjørne af internettet. Jeg hedder Helene, er 25 år og har siden 2010, så ofte som min dagligdag har tilladt det, delt ord om og billeder af min glæde ved genbrug, redesign og 60'ernes mange farverige designrelaterede levn.

I 2010, halvvejs inde i 3.g, fik jeg lyst til at starte siden 'Når genbrug bliver guld'. Jeg gjorde det grundlæggende af egoistiske årsager, for at have et sted at læsse alle de ideer af, som min hjerne til tider boblede over med. Tanken var, at fokus skulle være på mine ideer og ting, ikke på min person. Jeg forestillede mig slet heller ikke, at nogle ville vælge at bruge tid på at læse med "herinde"... Jeg tog fejl :-)

Efter min tid i gymnasiet valgte jeg først at uddanne mig til multimediedesigner og senere at studere medievidenskab, senere film- og medievidenskab (sidstnævnte er jeg stadig i gang med). Sideløbende steg interessen for 'Når genbrug bliver guld', og ret pludseligt begyndte en masse at læse med, kommentere og sende mails.

Ovenstående blev startskuddet til en rejse, som jeg slet ikke havde forudset. Rigtig mange muligheder har budt sig hvert år siden og mange nye ideer og samarbejdsmuligheder kommer løbende til. Grundlæggende har jeg dog, en anelse stædigt måske, valgt at holde fast i, at 'Når genbrug bliver guld' skal være en hobby, ikke et arbejde, og stadig primært omhandle mine ting og ideer, ikke min person.

Når det er sagt, er der med tiden begyndt at snige sig enkelte indlæg af mere personlig karakter ind. Eksempelvis har jeg i perioder været slem til at dele ud af min passion for det danske band Nephew's musik, hvilket jeg værdsætter og prioriterer meget højt.

Rigtig god kigge-/læselyst "herinde" :-)

5 kommentarer:

  1. Faldt lige over din side ved et tilfælde. Det er virkelig inspirerende at se hvad du kan lave ud af genbrugsting. Jeg har selv lavet en del teposefoldning og er lige gået i gang med bogfoldning. Måske jeg også skulle prøve at flette tasker. Tak for din inspiration
    Venlig hilsen Sonia

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Sonia. Det glæder mig, at du har lyst til at følge med "herinde" :-)

      Slet
  2. Du er bare sindsyg dygtig!! Elsker dine ting!! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nææhh... Du er kommet online med blogger :-)

      Slet
  3. Virkelig en fin og inspirerende blog du har her :) Herligt at se alle de fine ting du laver af genbrugsmaterialer :)
    Vh. Anja

    SvarSlet